Lidt om mig

Mit navn er Dorte Møller Munch, jeg er 49 år og gift med Søren. Vi har sammen Caroline på 13 og Andreas på 15. Med til familien hører også undulaten Popcorn på Carolines værelse, samt et ubestemt antal fisk.

Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent i 2008 og har efterfølgende arbejdet i vuggestue, samt på Barselsafsnittet og Fødegangen på Regionshospitalet Horsens. D. 1. februar 2013 blev jeg ansat i et vikariat som dagplejer ved Horsens kommune, og da det ikke var muligt at forlænge dette vikariat, er jeg nu gået over til at være privat dagplejer.

Jeg er naturligvis godkendt som privat dagplejer af Horsens kommune. Heri ligger der også en ren straffeattest samt en børneattest.

Jeg er igennem min uddannelse som SOSU-assistent blevet undervist i førstehjælp, men der udover har jeg i februar 2014 taget et førstehjælpskursus via Falck med fokus på små børn. Det almindelige førstehjælpskursus er blevet gentaget i foråret 2016.

Som menneske er jeg ansvarsfuld og omhyggelig i mit arbejde. Jeg er stabil, omgængelig og har en god portion tålmodighed. Jeg har godt humør, synger gospel, spiller klaver og guitar, læser bøger og roder lidt i haven. Jeg har fødderne godt plantet på jorden, og det er også min tilgang til mennesker og ting omkring mig. 

 

Jeg glæder mig til vores samarbejde og til at give Jeres barn en rigtig sjov og god tid hos mig.

                                                Kærlig hilsen Dorte